Vild med Dans 19

Alle kender Vild med Dans, hvorfor vi i årets lancering har vendt kameraet mod seerne og gjort oplevelsen mere nærværende. Programmet behøver ingen forklaring. Vi vil vise, hvordan fascinationen, inspirationen og glæden i lige så høj grad lever i verden omkring os og i os selv, som den gør i programmet.

Vi bruger de sociale platforme til at fremhæve mangfoldigheden i vores kampagnelancering. Med en række små film om dans udvider vi konceptet og fortællingen om, at alle er Vild med Dans. Formålet er at skabe en følelse af, at programmet, ligesom dans, tilhører os alle.

Hvert år bringer 12 nye mennesker deres egne håb, drømme og personlighed ind i programmet. Det er dem, der skaber og udvider historien om, alt det som Vild med Dans kan. Nydanserne er Vild med Dans.

Når programmet først er startet, er der inviteret til fest hver fredag! I tråd med kampagnekonceptet bliver værtinderne portrætteret i deres egne udtryk, men tonen og farvesætningerne er guld og glimmer.

© TV 2 MARKETING 2017. ALL RIGHTS RESERVED.

vi sælger TV 2 til danskerne. Vi forfører, samler og sikrer danskernes engagement i alt det vi deler.